Rengøring af vask
Bolig tips

Sådan forbereder du hjemmet til gæster

Vi kender det allesammen; du er lige stået op, gæsterne ankommer om seks timer, og huset ligner noget, der er løgn. Uanset om det er vigtige gæster eller ej, så vil du selvfølgelig gerne have, at hjemme er præsentabelt, så du ikke udstråler dovenskab og rod.

Vi har af denne grund samlet nogle tips og tricks til, hvordan du kan gøre hjemmet præsentabelt til gæsterne.

Støvsug

Det første tip er den klassiske støvsugning. Måske er det ikke lang tid siden, du sidst støvsugede, men en god, gammeldags støvsugning vil garanteret stadig gøre en stor forskel. Der ligger muligvis små sandkorn rundt omkring, måske nogle få madkrummer i køkkenet, eller børnene har lige glemt en tallerken, da de tog nogle kiks.

Uanset hvad bør du altid tage en hurtig støvsugning, før du får gæster, da det får hjemmet til at fremstå meget bedre. Det er også godt, hvis der er nogen der allergi mod støvmider. Det er også muligt, at købe en allergivenlig støvsuger.

Rengør toilettet

Hvis du kun har tid til at rengøre ét andet rum end køkkenet, før gæsterne kommer, så sørg for, at det er badeværelset. Badeværelset er klart et af de vigtigste rum. Ikke blot fordi det er et rum, som gæsterne meget sandsynligt vil besøge, men også bare fordi, urenheder på badeværelset er meget mere ubehagelige end andre steder.

De fleste gæster kan acceptere lidt støv på kaffebordet eller sporet af et rødvinsglas på spisebordet, men et beskidt og rodet badeværelse er for mange meget ubehageligt og til tider direkte ulækkert. Af denne grund bør badeværelset være øverst i dine prioriteter.

Skrub og rens toilettet, rengør spejlet, sørg for, at der er toiletpapir nok, udskift håndklæderne, og hvad der ellers kunne være relevant for netop dit badeværelse.

Generel oprydning

En generel oprydning i hjemmet er ufattelig vigtig, før gæsterne ankommer. Bed børnene om at rydde op på deres egne værelser, og tag derefter selv en omgang i hele huset, hvor du får ryddet godt og grundigt op.

Dette vil give dit hjem et meget mere overskueligt, åbent udtryk, som helt sikkert vil afspejle sig i dine gæsters førstehåndsindtryk. Hvis du vil udstråle åbenhed, overskud, orden og venlighed, er et velopryddet og pænt hjem helt sikkert en førsteprioritet.

Sørg for, at entréen og indkørslen er pæne

Det er meget vigtigt, at dine gæster får et godt førstehåndsindtryk af dit hjem. Turen ind ad indkørslen, gangen op til fordøren samt entréen er de vigtigste områder at have styr på. Sørg derfor for, at indkørslen er ren og pæn, indgangen ind til hjemmet ikke er fyldt med børnenes legetøj eller haveredskaber og til sidst, at entréen er ryddelig og ordentlig; sko er stillet på plads, jakker er hængt op, der er støvsuget osv.

Har du fliser i indkørslen eller stien op til hoveddøren, og er disse ramt af alger eller andet ukrudt, kan du med fordel overveje professionel fliserens, som vil give fliserne et nyt og rent look.

Gæsteværelse

Skal gæsterne sove i dit hjem, er det naturligvis meget vigtigt, at gæsteværelset er præsentabelt. Ryd op i værelset, gør rent, støvsug osv. Læg et rent lagen på sengen, læg rent dyne- og pudebetræk på, og sørg for, at der er alt, hvad de skal bruge derinde.

Gør værelset hjemligt og indbydende, så dine gæster føler sig godt tilpas og velkomne i det. Det skal ikke være et hotelværelse eller en hoteloplevelse for dem – det skal være varmt, behageligt og hyggeligt.

Forbered eventuelt nogle aktiviteter

At have gæster forbi er rigtig hyggeligt, og mange kan sagtens hygge sig en hel aften med gode samtaler og hygge. Nogle gange kan samtaler dog godt blive lidt kedelige og tørre, hvilket alle kan mærke, så hvis du selv begynder at kede dig lidt, og du kan se, at gæsterne måske heller ikke synes, at det er frygtelig spændende, kan du eventuelt have nogle sjove lege klar.

Om det er Tegn & Gæt, Bezzerwizzer, Trivial Pursuit eller noget helt andet, så vil det helt sikkert være en sjov aktivitet, som kan bringe liv og grin til festen. Disse leg kan bidrage til en fantastisk aften og vil bringe den sjove og festlige side frem i alle – især efter et par glas rødvin.